Du er her: Kompetencer » Markedsføringsstrategi

Admin login Admin   Sitemap Sitemap

 

 
Markedsføringsstrategi
Idé & Konceptudvikling
Visuel Identitet
Projektstyring

Medieplan

Det er egentlig helt enkelt. Hvis ikke dine kunder kender til dit produkt eller din ydelse, så køber de det ikke. Markedsføring er et bredt begreb. Sælger du et produkt der kan købes i butikkerne, er det måske en ide at bruge annoncer. Er du håndværker eller konsulent, er det måske en bedre ide at tage personlig kontakt med mulige kunder. Du kan markedsføre mere effektivt, hvis du laver en markedsføringsstrategi og en markedsføringsplan. På den måde får du mere overblik over det hele.

For at en virksomhed skal opnå ønsket succes, er det vigtig at man er klar over hvilke mål man har og hvordan man skal nå dem. En markedsføringsstrategi skal beskrive forretningsidéen og hvordan virksomheden har tænkt sig at realisere dette.

I stor grad benyttes forretningsplanen til at overbevise interessenter, det være investorer, långivere, samarbejdspartnere, ansatte etc. Det væsentlige er imidlertid at skabe og formidle et troværdigt budskab til modtageren.
Ved markedsføring af en virksomhed eller et produkt er formålet og målgruppen af afgørende betydning. Men det er også vigtigt at sørge for sammenhæng med virksomhedens øvrige materiale både mht. indhold og design.

Elution.dk udfører markedsføringsopgaver ud fra en allerede eksisterende designmanual, ellers udarbejder vi en gennemgående designskabelon for virksomhedens markedsføring, der matcher kundens eksisterende profil. Vi hjælper med at definere denne medieplan, lige fra målgruppe til design og valg af medie.
Vi har tidligere arbejder med mange forskellige kunder, der har haft vidt forskellige formål med markedsføring. Lige fra flere besøgende til et website til reklame for et produkt eller service.

Formidling af budskabet

Kunsten i al kommunikation er at formidle et svært tilgængeligt stof, så det er indbydende, læsevenligt og letforståeligt for modtageren. Det er en balance at sikre forståelsen, uden at budskab og nuancer i det faglige stof går tabt. En gennemtænkt markedsføringsstrategi er afgørende, når en virksomhed eller organisation vil kommunikere eksternt til omverdenen eller internt til medarbejdere.

Den overordnede kommunikationsstrategi sikrer, at de enkelte kommunikationsaktiviteter bidrager til en fælles og veldefineret målsætning.
Kommunikationen afslører, om virksomheden eller organisationen i det daglige handler i overensstemmelse med det billede, man ønsker at tegne internt og eksternt. Det nytter ikke at kommunikere en række holdninger og værdier, som man ikke efterlever i praksis. Dette vil blot give bagslag og svække den troværdighed, som kommunikationsstrategien ellers har til opgave at styrke.

Elution.dk hjælper virksomheder med at udarbejde en medieplan for, hvor virksomheden skal placere reklamerne. Hertil samarbejder vi med annonceudbydere med kompetencer på Internettet eller traditionelle trykte medier.

Søg på Elution.dk

Du kan nemt og hurtigt finde frem til de sider der er relevante for dig via denne søgefunktion.

 

® & © 2005 Elution.dk v/ Timmy Lind · CVR. nr. 27587283 · Copyright meddelse & Personlige oplysninger

Presse | Virksomheden | Sitemap | Kontakt Os | Send os feedback